Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  07, 2003

Godt kendskab til genstandsgrænser for alkohol
 

Kendskabet til genstandsgrænserne er et eksempel på en forebyggelseskampagne, der gør indtryk

I 1989 indførte Sundhedsstyrelsen genstandsgrænserne, som medførte en anbefaling til kvinder om at drikke højst 14 genstande om ugen og for mænd 21 genstande om ugen. Holder man sig under dette forbrug, er risikoen for helbredsskader minimal. Samtidig besluttede Sundhedsstyrelsen at gennemføre en årlig uge 40 alkoholkampagne.

Fra evaluering af disse informationskampagner ved vi i dag, at:

  • der er et rimeligt godt kendskab til genstandsgrænserne i befolkningen – og kendskabet er blevet bedre som tiden er gået – se figuren
  • mænd har større kendskab til genstandsgrænserne end kvinder. 67% af mændene kendte i 1998 til genstandsgrænserne, mens kun 47% af kvinderne kendte til disse
  • jo mere folk selv oplyser, at de drikker, des større er kendskabet til 14/21
  • jo yngre man er, des større kendskab til 14/21. Specielt unge mænd under 25 år scorer højt. Igen et resultat, hvor kendskabet blandt en gruppe med et højt alkoholforbrug, er stort.

Baggrunden for indførelse af genstandsgrænserne var undersøgelser fra mange lande, der viste, at et forbrug på mere end 14/21 kan medføre alvorlige alkoholrelaterede sygdomme. Sundhedsstyrelsen har i 12 år kørt sin uge 40 kampagne, hvor genstandsgrænserne har været i fokus. Sundhedsstyrelsens mål med disse kampagner har været at øge opmærksomheden på alkoholskadevirkninger og at få folk til at fokusere på mængden af deres alkoholforbrug for på længere sigt at nedsætte forbruget blandt de, der drikker for meget. I perioden 1994-98 blev kampagnen evalueret ved hjælp af interviews af tusinder af danskere. Kampagnen har været en stor succes, hvis kendskabet til genstandsgrænserne er målet. Således er kendskabet til genstandsgrænserne for de 25-45-årige mænd fordoblet i perioden, og på trods af forskelle i forskellige aldersgrupper, er det generelle billede en støt stigning til kendskabet gennem årene.

 

Det kan måske umiddelbart lyde underligt, når man finder, at jo mere folk selv oplyser, at de drikker, des større er kendskabet til 14/21. Man kunne jo spørge: når kendskabet er til stede, hvorfor så ikke overholde budskabet? Svaret er måske, at viden kun i begrænset omfang medfører ændret adfærd, men derfor kan denne viden alligevel være fordelagtig at være i besiddelse af. Man kunne også spørge: hvorfor have kendskab til grænser, som ingen betydning har, hvis man stort set ikke drikker?

 

Kampagnen har haft betydning for vidensniveauet, men forbruget har samtidig været konstant. Det viser sig, at alkoholforbruget fra 1975 til 2000 har været nogenlunde konstant på omkring 12 liter ren alkohol pr. voksen pr. år. I samme periode er tilgængeligheden af alkohol øget kolossalt, idet alle typer, specielt øl og vin, er blevet betydeligt billigere i forhold til reallønnen i løbet af disse 25 år. Hvis forbrugerprisindekset i 1980 var 100, så lå en øl, skatteklasse 1, på 159 i 2000, hvor det almindelige prisindeks er steget fra 100 til 221 i den samme periode. Dette sammenholdt med en mere lemfældig omgang med udskænkning af alkohol til ungdommen i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, og de massive reklamer for køb af alkohol specielt rettet mod unge op gennem 90’erne, antyder, at alkoholkampagnerne nok alligevel har haft deres betydning for, at forbruget ikke er steget endnu mere.

    

Af:

Morten Grønbæk og Anne Grene

Kilde:

Grønbæk M, Strøger U, Strunge H, Møller L, Graff V, Iversen L. Betydningen af ti års landsdækkende alkoholkampagne i Danmark for kendskabet til de anbefalede genstandsgrænser. Ugeskrift for Læger 164/49. 2. december 2002  

 
Redigeret: 26.11.04