Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  03, 2003

Hjertedødeligheden falder
 

Både forebyggelse og behandling virker

Dødeligheden som følge af hjertesygdom er faldet dramatisk igennem 1990’erne. Hjertesygdomme omfatter bla. blodprop i hjertet (AMI) og angina pectoris (hjertekrampe). Efter en lang periode med stagnerende middellevetid for danskerne er middellevetiden igen stigende. Og den længere levetid skyldes først og fremmest faldet i hjertedødeligheden.

 

Faldet i hjertedødelighed er mest udtalt for mænd. For mænd faldt dødeligheden som følge af hjertesygdomme med 38% fra 1990-98. For kvinder var faldet 35%. Kvinder har i alle aldersklasser en lavere hjertedødelighed end mænd. Alligevel er det samlede antal dødsfald af hjertesygdomme ligeså højt for kvinder som for mænd, men kvinder dør af hjertesygdom i en højere alder. (Dødsårsagsstatistikkerne er altid nogle år efter kalenderudviklingen – og seneste dødsårsagsstatistik, offentliggjort for nyligt, omfatter 1999).

 

Der er flere forklaringer på, hvorfor dødeligheden som følge af hjertesygdom er faldet. Der er færre, der i det hele taget får hjertesygdom. Blandt hjertesyge overlever flere.

 

Den faldende hjertesygelighed kan hovedsagelig tilskrives forebyggende tiltag og ændret livsstil i befolkningen. Hvis man fx ophører med at ryge, falder ens risiko for en blodprop inden for få år ned på samme niveau som for aldrig rygere. Fra 1987 til 2000 er andelen dagligrygere i voksenbefolkningen mindsket med 10%, fra 44% til 34%. Ved at ændre livsstilen fra stillesiddende til let aktiv kan man mindske risikoen endnu hurtigere. Vore spisevaner er endvidere ændret i sundere retning.

 

Den øgede overlevelse blandt hjertesyge, skyldes blandt andet den bedre behandling af disse patienter. I 1990 døde 31% af alle patienter indlagt med en blodprop i hjertet inden for 4 uger. I 1998 var tallet faldet til 18%. Den faldende dødelighed gør, at flere danskere lever med deres hjertelidelse, og det kan medvirke til at øge presset på sundhedsvæsenet.

 

 

På figuren er der angivet de omtrentlige tidspunkter for indførelsen af diverse forebyggende tiltag, behandlinger og prioriteringer. Det er ikke muligt at skelne effekten af hver enkelt indsats, men det samlede resultat er utvetydigt.

 

Af:

Steen Abildstrøm

Kilde:

Hjertestatistik 2000/2001 udgivet af Hjerteforeningen i samarbejde med SIF

 
Redigeret: 11.10.04