Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  38, 2004

Personskadernes top-10
 

”Top-10” blandt skadestuekontakter, indlæggelser og dødsfald

Vi er udsat for mange risici i dagligdagen. Nogle fører hyppigt til småskader, medens andre er sjældne men oftere fører til indlæggelse eller død.

   

Vi har rangordnet de hyppigste former for hændelser med personskader inden for tre kategorier: Behandling på skadestue, indlæggelse på sygehus og død. Rangordningen er baseret på de senest tilgængelige sammenlignelige tal.

 

Af tabellen fremgår det, at de tre ranglister ikke er ens.  De hyppigste skader på skadestuen er følger af ulykker i hjemmet hos 18-64 årige, sportsulykker og arbejdsulykker, mens rangordenen af dødsfald pga. skader er anderledes: ældres fald, selvmord og køretøjsulykker.  

   

Hændelserne der fører til død er ofte vidt forskellige fra dem, der fører til skadestuekontakt. F.eks. er dødsfald som følge af hjemmeulykker hos 18-64 årige primært narko- og alkoholrelaterede, hvorimod skadestuekontakterne har en helt anden karakter (snitsår, fald, gør-det-selv arbejde).

   

Nogle skader ses hyppigt på skadestuen eller fører til indlæggelse, men sjældent til død, det gælder bl.a. sportsulykker, skole- og institutionsulykker. Selvom det er yderst få som dør i sportsulykkerne så udgør de en stor belastning af sygehusvæsenet. Hertil kommer langsigtede konsekvenser for personen selv og for samfundet, f.eks. i form af varige mén og rehabilitering.

   

I prioriteringen af forebyggelsesindsatsen er omfang og alvorlighed af de forskellige skadetyper essentiel. Men det er også vigtigt at se på andre aspekter, når forebyggelsespotentialet skal vurderes. Her er det spørgsmål som hvor, hvordan, hvorfor skete skaden, der er relevante.  

 

”Top-10” blandt skadestuekontakter, indlæggelser og dødsfald 

Opdelingen i hændelsestyper er et forsøg på at skabe nogle forholdsvis klare kategorier. Der er ikke overlap mellem kategorierne undtagen for arbejdsulykker som også kan være køretøjsulykker. Tallene er de senest tilgængelige, og er baseret primært på Dødsårsagsregisteret, Landspatientregisteret og Ulykkesregisteret. Tallene fra Ulykkesregisteret er omregnet til landstal. Tal for skadestuekontakter og indlæggelser er afrundede.  

   

* Primært narko- og alkoholrelaterede dødsfald.  

** For selvmordsforsøg og voldshændelser kan der være tale om en  underestimering af omfanget pga. underrapportering. 

Af:

Bjarne Laursen, Hanne Møller og Birthe Frimodt-Møller

Kilde:

Dødsårsagsregisteret (år 2000) Landspatientregisteret (år 2003), Ulykkesregisteret (år 2003) og Arbejdstilsynet (år 2000)

 
Redigeret: 22.10.04