Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  19, 2003

Risiko for helbredsbetinget udstødelse har social slagside
 

Sociale konsekvenser af sygdom og dårligt helbred i den danske voksenbefolkning

I det moderne samfund er både uddannelse og godt helbred nødvendige forudsætninger for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet og vigtige ressourcer i konkurrencen om de attraktive jobs. Risikoen for at blive syg, at få nedbrudt sit helbred i en ung alder eller at dø tidligt er klart større blandt folk med dårlig uddannelse, lav indkomst m.m. Jo færre ressourcer og kvalifikationer des større er risikoen for at få et job med dårligt og helbredsnedbrydende arbejdsmiljø. Der er tale om en ond cirkel, der endog har tendens til at forstærkes, idet det også er de syge og dem med dårligt helbred, der først mister deres job og dermed deres position i samfundet. Resultatet af sådanne udstødelsesprocesser er beskrevet i SIFs undersøgelse af voksne danskeres sundhed og sygelighed 2000, der også sammenligner med forholdene i 1987 og 1994.

 

Forekomsten af forskellige konsekvenser af sygdom og dårligt helbred i disse tre år er vist i tabellen.

 

 

Andele i voksenbefolkningen med forskellige former for konsekvenser af sygdom i 1987,

1994 og 2000. I procent.

1987

1994

2000

Aktivitetsbegrænsninger inden for de seneste 14 dage

10,8

14,2

14,9

Langvarig aktivitetsbegrænsning (6 måneder eller mere)

4,5

6,3

6,7

Sygefravær inden for de seneste 14 dage

9,9

9,2

11,4

Langvarigt sygefravær inden for det seneste år
(5 uger eller mere)

5,2

5,1

5,4

Sygdomsbetinget arbejdsskift

-

8,5

7,0

Sygdomsbetinget arbejdsophør

-

7,5

9,1

Helbredsbetinget førtidspension

4,9

5,3

4,2


 

Andelen med begrænsninger i udførelse af dagligdags aktiviteter på grund af sygdom var i 1987 10,8%, medens den i 2000 var steget til 14,9%. Knap halvdelen angav, at der var tale om varige begrænsninger, dvs. i mere end 6 måneder – også den andel var stigende i perioden. Sygefravær blandt erhvervsaktive blev angivet af ca. 10%, og klart blandt flere i 2000 end i de foregående undersøgelsesår. Andelen, der havde oplevet at være nødt til at skifte arbejde eller arbejdsopgaver på grund af sygdom, var i 1994 8,5%, hvilket faldt til 7,0% i 2000. Den omvendte tendens gjorde sig gældende for decideret ophør med et arbejde på grund af sygdom. Andelen i den voksne befolkning, med helbredsbetinget førtidspension, var i 2000 4,2%, hvilket var det laveste niveau i de tre undersøgelser. Det overordnede billede er, at der er sket en klar stigning i de lettere former for arbejdsmæssige og aktivitetsmæssige konsekvenser af sygdom og dårligt helbred, medens billedet er mindre ensartet, hvad angår udviklingen i forekomsten af de mere alvorlige og varige konsekvenser.

 

Den stigning, der overordnet set har fundet sted i forekomsten af langvarigt sygefravær (tilsammen 5 uger eller mere inden for det seneste år), ses især blandt de yngre erhvervsaktive (16-44 år). I alt havde 4,4% af mændene og 6,4% af kvinderne i 2000 langvarigt sygefravær. Denne forskel gælder alle aldersgrupper. Der er ligeledes store forskelle mellem de socioøkonomiske grupper (se figuren). Størst andel med langvarigt sygefravær ses blandt de ikke-faglærte, medens de højtuddannede funktionærer har den laveste andel – kun en tredjedel af niveauet hos de ikke-faglærte. Disse sociale forskelle skal ses i perspektiv af, at der også er større risiko for at ophøre med arbejde på grund af sygdom hos især de ikke-faglærte.

 

 

Af:

Niels Kr. Rasmussen og Mette Kjøller

Kilde:

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000

 

 
Redigeret: 26.11.04