Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  49, 2002

Selvvurderet helbred i den danske befolkning
 

Godt selvvurderet helbred trods sygdom

Når man følger befolkningens sundhedstilstand er det vigtigt at anvende flere forskellige perspektiver. Ét perspektiv er det medicinske: Hvilke dødsårsager bliver registreret, og hvilke sygdomme bliver diagnosticeret hos befolkningen. Et andet perspektiv – et mere sociologisk - er de begrænsninger, dårligt helbred og sygdom sætter for befolkningens mulighed for at udfylde sædvanlige og forventede sociale roller (arbejdsliv, familieliv, uddannelse). Et tredje perspektiv er det individuelle, subjektive: Hvorledes befolkningen vurderer og oplever deres helbred ud fra deres egne definitioner og kriterier.

 

I Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 (SUSY 2000) kortlægges de nævnte perspektiver. Undersøgelsen er baseret på personlige besøgsinterviews og spørgeskemaer. Der indgår bl.a. spørgsmål om befolkningens egen subjektive opfattelse af helbred og helbredsrelaterede livskvalitet.

 

Der er en klar sammenhæng mellem forekomsten af et godt eller dårligt selvvurderet helbred og alder. Blandt de yngste er det omkring 90%, der synes, at deres helbred er godt eller virkelig godt, medens det er under 50% blandt de ældste kvinder og knap 60% blandt de ældste mænd. Generelt er der i alle aldersgrupper lidt færre kvinder end mænd, der synes, deres helbred er virkelig godt eller godt.

I Tabel 1 sammenstilles to perspektiver: det medicinske med det individuelle, subjektive. Det medicinske perspektiv med langvarig sygdom er defineret ud fra WHO’s internationale sygdomsklassifikation og afspejler, at sygdom har varet 6 måneder eller mere. Det individuelle, subjektive perspektiv defineres ud fra, om personen vurderer sig selv som havende et virkelig godt eller godt helbred eller ej.

 

Tabel 1. Sammenhæng mellem forekomst af langvarig sygdom og godt henholdsvis dårligt selvvurderet helbred.

 

Med langvarig
sygdom

Uden
langvarig sygdom

Godt eller virkelig godt selvvurderet helbred

24%

 

54%

 

Nogenlunde, dårligt eller meget dårligt selvvurderet helbred

17%

 

5%

 


                  

Det fremgår, at 41% har en langvarig sygdom, men at 24% samtidig siger, at de synes, at deres helbred er godt eller virkelig godt. Der er også en del (5%), der siger, at deres helbred er dårligt, uden at de har angivet at have en diagnosticeret sygdom.

 

Hvis man ser på forskellige specifikke sygdomme, er der meget stor forskel m.h.t. andelen af syge, der oplever deres helbred som dårligt eller meget dårligt. I Tabel 2 er det vist for et antal udvalgte sygdomme, dels hvor stor en andel af befolkningen, der har rapporteret om den pågældende sygdom, dels hvor mange personer, det drejer sig om, og dels hvor stor en andel af de syge, der vurderer, at deres helbred er dårligt eller meget dårligt.

 

 

Tabel 2. Andele i voksenbefolkningen med forskellige sygdomme og andele heraf, der vurderer deres helbred dårligt eller meget dårligt.

 

I Procent.

 

Andel med sygdom

Antal i befolkningen 

Andelen af syge,
der vurderer deres helbred som dårligt

eller meget dårligt

Sukkersyge/diabetes

2,7

116.000

21,7

Hjerneblødning/
blodprop i hjernen

0,2

9.000

39,3

Kronisk bronchitis

3,0

129.000

27,0

Allergi

14,2

610.000

7,2

Mavesår

1,2

52.000

30,9

Rygsygdom

11,7

503.000

19,0



I alt 2,7% af den voksne befolkning har rapporteret, at de lider af diabetes eller sukkersyge. Det svarer til 116.000 personer, og 21,7% af dem anfører, at de har oplevet, at deres helbred er dårligt eller meget dårligt. Som kontrast hertil angiver 14,2% at de har allergi, svarende til over 600.000 personer, men her er det kun 7,2%, der vurderer, at deres helbred er dårligt eller meget dårligt. Der er 3,0%, der angiver at have kronisk bronchitis, og 27,0% synes, at deres helbred er dårligt eller meget dårligt.

Af:

Mette Kjøller og Niels Kr. Rasmussen

Kilde:

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000

 
Redigeret: 26.11.04