Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  03, 2004

Social baggrund, uddannelse og sundhed
 

Stadig store sociale forskelle i rekruttering til videregående uddannelser

Fra et utal af undersøgelser -  i Danmark og internationalt – ved vi, at uddannelsesbaggrunden spiller en meget stor rolle for de forskellige samfundsgruppers sundhed og sygelighed. Derfor stiller vi i forskningen spørgsmålet: Har vi formået at bryde den sociale arv – og skabe en mere ligelig uddannelsesbaggrund for den næste generation?

 

Begrebet social arv bruges til at beskrive den kendsgerning, at personers opvækstmiljø og betingelser har stor indflydelse på deres senere livsforløb. Dette gælder, når man anlægger et gruppe- eller statistisk perspektiv. For den enkelte person er der ikke nødvendigvis en sådan sammenhæng. Uddannelse er en vigtig faktor for det enkelte menneskes muligheder for at skabe gode livsbetingelser. Selvom der i det danske uddannelsessystem er relativt få økonomiske barrierer er der imidlertid  klare forskelle mellem forskellige sociale grupper mht. de andele af børnene, der får f.eks. en lang videregående uddannelse.

 

I Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 fra Statens Institut for Folkesundhed blev ca. 17.000 personer interviewet om sundhed og sygelighed og om forhold af betydning herfor. Bl.a. blev interviewpersonerne spurgt om deres fars og mors erhvervsmæssige stilling, dengang interviewpersonen var 14 år.

 

Tabellen  viser hvor store andele blandt mænd og kvinder i forskellige fødselsårgange (aldersgrupper), der havde fået en lang videregående uddannelse set i forhold til deres fædres erhvervsmæssige stilling. Lang videregående uddannelse er i denne sammenhæng defineret som dem, der har fået 15 års eller længere uddannelse (skoleuddannelse og erhvervsuddannelse lagt sammen). Funktionærgruppe 1 er højeste gruppe, gruppe 3 er laveste gruppe. Tabellen omfatter kun de personer, der oplyste et erhverv for deres far.

 

Der er tre hovedresultater:

 

1. Både for mænd og kvinder er der en klar tendens til, at større andele blandt de yngre årgange har fået en lang uddannelse end i de ældre årgange. Således er det blandt de 25-44-årige kvinder 25% og blandt de 25-44-årige mænd 22% sammenholdt med henholdsvis 8% og 15% blandt de 67-79-årige. Stigningen har således været klart større blandt kvinderne end blandt mændene.

 

2. Der viser sig endvidere meget store forskelle afhængig af fædrenes erhvervsmæssige stilling. Blandt personer, hvis fædre var højere funktionærer (funktionær 1), og derfor i mange tilfælde selv har en videregående uddannelse, får over 50% blandt mænd og knap 50% blandt kvinder selv en videregående uddannelse. Dette er en meget større andel end i de øvrige erhvervsgrupper, specielt når vi ser på gruppen af ikke-faglærte. Andelen med lang videregående uddannelse blandt dem, hvis fædre var ikke-faglærte, er under eller omkring 10%.

 

3. For mændene ses en tendens til, at der bliver færre fra de tre funktionærgrupper, der får en videregående uddannelse. For kvinderne ses der en klar stigning i næsten alle sociale grupper.

Der ses således ikke markante tendenser til at de sociale forskelle i andelene, der får en videregående uddannelse, er reduceret i den tidsperiode, som de tre aldersgrupper repræsenterer. Vi har med andre ord i Danmark ikke rigtigt formået at bryde den sociale arv – og vi må forvente at dette også påvirker vor sundhedsmålsætning om større lighed i sundhed.

 

 

Af:

Niels Kr. Rasmussen 

Kilde:

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000

 
Redigeret: 13.10.04