Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  07, 2004

Sygdomsprognose for 2012
 

Stigende sygelighed fra 2000 – 2012

Prognoser udarbejdes for at kunne forholde sig til fremtiden. Prognoser bygger på fortidens og nutidens erfaringer – og på forskellige fremtidsscenarier. Skal vi fortsætte den hidtidige udvikling? Eller skal vi ændre, så fremtiden bliver anderledes? Disse spørgsmål er vigtige i forbindelse med prognoser. Spørgsmålene stilles også, når man udarbejder prognoser for sygdomsudviklingen i samfundet.

 

Med baggrund i de repræsentative interviewundersøgelser i befolkningen, som periodisk er gennemført ved Statens Institut for Folkesundhed 1987, 1991, 1994 og 2000, er en række sygdomme fremskrevet. Danmarks Statistiks befolkningsprognoser er lagt til grund.

Den interviewede er blevet spurgt, om han/hun på nuværende tidspunkt havde en bestemt sygdom eller tilstand og er blevet forevist et kort med sygdommens/tilstandens navn. For børnenes vedkommende var spørgsmålene lidt anderledes, og det var forældrene, der svarede på deres vegne.

 

I tabellen er vist forekomsten i år 2000. Desuden vises tre scenarier for fremskrivning, baseret på forskellige antagelser.

 

Model 1 er alene baseret på ændringer i befolkningens alderssammensætning – en såkaldt demografisk fremskrivning.

 

Model 2 tager også hensyn til, om forekomsten har været stigende eller faldende i tidligere år – en såkaldt epidemiologisk fremskrivning. I denne model medtages kun sygdomme/tilstande, hvor der er tale om statistisk sikre ændringer fra 1987 til 2000.

 

Model 3 svarer til model 2, men benytter kun udviklingen 1994 - 2000 som udgangspunkt. Der er metodisk usikkerhed ved alle fremskrivninger.

 

I tabellen nedenfor vises det forventede antal danskere med en række sygdomme/tilstande, beregnet ud fra de tre forskellige prognosemodeller. Der opdeles i voksne og i børn. Alene ændringen i befolkningens sammensætning, med flere ældre fremover, vil øge sygdomsmængden i samfundet. Det ser man i søjlen for model 1. I model 2 og 3, hvor den hidtidige udvikling i forekomsten også er inddraget, ser man en betydelig vækst i forekomst for bl.a. diabetes, astma og eksem, mens der ses et fald i nervøse lidelser og i menstruationsbesvær. For diabetes formodes det desuden, at der findes en række endnu ikke erkendte tilfælde - således at de reelle tal kan blive større end her vist.

 

Statens Institut for Folkesundhed har også lavet fremskrivninger af udviklingen i sygehusindlæggelser for sygdomsgrupper. Disse fremskrivninger præsenteres dog ikke her.

 

Bliver udviklingen som prognoserne viser? Formentlig ikke. Meget tyder på en vilje til at ændre sygelighedsudviklingen gennem en øget sundhedsfremmende og forebyggende indsats fx på diabetesområdet. Også på de andre nævnte områder i tabellen, hvor der forventes en stigning, er der tale om strategiske indsatsområder i regeringens folkesundhedsprogram ”Sund hele livet”.

 

Alt i alt repræsenterer sådanne prognoser udfordringer til tænkning om fremtiden.

 

Af:

Finn Kamper-Jørgensen, Statens Institut for Folkesundhed

Kilde:

Bjarne Laursen, Mette Madsen, Niels Kr. Rasmussen Fremskrivning af sygdomsforekomst 2000 – 2012. Notat til Sundhedsministeriet. Statens Institut for Folkesundhed, januar 2002

 
Redigeret: 13.10.04