Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  02, 2006

Selvmord og selvmordsforsøg
 

Markant fald i selvmord, men stigende antal selvmordsforsøg blandt yngre kvinder ifølge sygehusstatistikker

Danmark havde i perioden fra 1950 til midten af 1990’erne en høj forekomst af selvmord sammenlignet med de øvrige nordiske lande. Danske kvinder havde endog den højeste selvmordshyppighed blandt 20 OECD-lande, men fra slutningen af 1990’erne har selvmordshyppigheden været lavere i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Siden 1980 er antallet af selvmord i Danmark konstant faldet både blandt mænd og kvinder og i alle aldersgrupper. Alle selvmordsmetoder, dvs. lægemiddelforgiftning, hængning, drukning, skud mm. har udvist tilsvarende fald.

 

Derimod er der i perioden 1995 til 2004 blandt yngre kvinder (10-34-årige) registreret en stigning i henvendelser til skadestuer pga. handlinger, der kan tolkes som selvmordsforsøg, mens hyppigheden har været omtrent uændret blandt kvinder over 30 år. Der har heller ikke været nogen stigning blandt mænd.

 

Blandt yngre kvinder er der således en modsatrettet udvikling i på den ene side antallet af selvmord og på den anden side antallet af selvmordsforsøg. Antallet af selvmord i denne aldersgruppe er faldet fra 26 (nominelle tal) i 1995 til 16 i 2001 svarende til et fald fra 14 til 2 pr. 100.000. Der er samtidig registreret ca. 1,5 gange flere skadestuekontakter for selvmordsforsøg blandt de yngre kvinder.

 

Der er ikke nogen entydig forklaring på paradokset. Vi har derfor gennemført en granskning af grundlaget for de registerdata, der anvendes til at beskrive udviklingen i selvmord og selvmordsforsøg, dvs. Dødsårsagsregisteret og Landspatientregisteret (LPR), som rummer data om alle sygehuskontakter i Danmark.

 

Obduktioner giver som regel et godt grundlag for en sikker registrering af dødsårsag og dødsmåde i dødsårsagsregistreringen. Siden midten af 1980’erne er der gennemført stadig færre obduktioner. Dette er imidlertid ikke forklaringen på de faldende selvmordstal. Udviklingen er reel.

 

Vores undersøgelse viser, at der er en betydelig variation i registreringen i LPR af sygehuskontakter, som kan være forårsaget af selvmordsforsøg. Der er fx meget store regionale forskelle i tolkningen/registreringen af baggrunden (kontaktårsagen) for lægemiddelforgiftninger. Figuren viser registreringen på forskellige sygehuse af skadestuekontakter pga. lægemiddelforgiftning i 2003. I Odense er omtrent alle lægemiddelforgiftninger blevet anført som en selvskade (selvmordshandling), hvorimod Århus ikke har registreret et eneste tilfælde af lægemiddelforgiftning som et selvmordsforsøg.

 

Fra de befolkningsrepræsentative undersøgelser ved Statens Institut for Folkesundhed ved vi i øvrigt, at det er en uændret del af den voksne befolkning, 0,5 %, der i 1994 og 2000 oplyser, at de har forsøgt at tage deres eget liv inden for det seneste år. Der er dog en lille, men ikke markant stigning blandt yngre kvinder, fra 0,9 % til 1,2 %.

 

Den registrerede udvikling i selvmordsforsøg blandt yngre kvinder kan tolkes på forskellig måde. Der kan være tale om en reel stigning i selvmordsadfærd – eller om en ændring i opfattelsen af ikke-livstruende adfærd og dermed i registreringen af selvskadende handlinger. De betydelige regionale forskelle i registreringen viser, at der er behov for forbedret instruks til skadestuepersonale og klarere registreringsregler.

 

Figurtekst: Fordelingen af kontaktårsager ved skadestuekontakter i 2003 pga. lægemiddelforgiftning på udvalgte sygehuse.

 



 

Af:

Karin Helweg-Larsen, seniorforsker og læge. Statens Institut for Folkesundhed. Tlf. 3920 7777. khl@si-folkesundhed.dk

Kilde:

Selvmord i Danmark. Markant fald i selvmord, men stigende antal selvmordsforsøg. Hvorfor? Udviklingen belyst ud fra registerdata og selvrapporteret selvmordsadfærd og med fokus på kvaliteten af registerdata. 100 s., Statens Institut for Folkesundhed. 2005.

Rapporten kan hentes her.

 
Redigeret: 28.02.17