Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  04, 2006

Spastisk lammede og erhvervstilknytning
 

Få voksne med spastisk lammelse er i arbejde

62 % af alle voksne med spastisk lammelse (cerebral parese) i alderen 21-35 år er udenfor arbejdsmarkedet, og hovedparten af disse modtager førtidspension. 29 % er i arbejde på lige vilkår med alle andre. 5 % er i job på særlige vilkår. Ikke mange er således i fleksjob, der er rettet mod personer med nedsat arbejdsevne, ligesom kun få er i skånejob, der har førtidspensionister som målgruppe.


Tallene er vist i figuren nedenfor og stammer fra en nylig offentliggjort undersøgelse udført på Statens Institut for Folkesundhed. Den omtalte gruppe er alle født i 1965-78 og beskrevet ved hjælp af registerdata fra Cerebral Parese Registeret og Danmarks Statistik. Tallene for erhvervsstatus er fra 1999, hvor fleks- og skånejobordningerne var meget nye.

 

Der fødes 2-3 børn med spastiske lammelse pr. 1000 levendefødt barn i Danmark. Sværhedsgraden af den spastiske lammelse varierer meget fra person til person. Fælles for alle er det fysiske handicap, men en del har tillige indlæringsvanskeligheder, epilepsi eller synsproblemer. Nogle lever et liv stort set som resten af befolkningen, nogle har brug for massiv hjælp døgnet rundt og mange har brug for ekstra støtte på enkelte områder.


Undersøgelsen viser også, at 37 % i aldersgruppen har gået i specialklasse eller på specialeskole i grundskolen, og at næsten ingen af disse er i arbejde. Men den manglende tilknytning til arbejdsmarkedet gælder ikke kun de sværest handicappede. Mindre end halvdelen af de spastisk lammede, der har været integreret i en normal skole, er således i arbejde. 34 % har en uddannelse udover grundskolen, mens 45 % aldrig har bestået en eksamen i grundskolen. Indlæringsvanskeligheder er den vigtigste forhindring for at få en uddannelse eller komme i arbejde.


Slutteligt skal det bemærkes, at arbejde på beskyttet værksted ikke er medtaget som selvstændig kategori, da der ikke findes registeroplysninger på dette område. Personer på beskyttet værksted figurerer således her som 'ikke i arbejde'.

 

Uddannelse og erhverv er medvirkende faktorer til, at personer med handicap opnår selvstændighed og integreres i samfundet. Årsager til den lave uddannelses- og erhvervsdeltagelse kan søges i individuelle faktorer som fx kognitive vanskeligheder, træthed og utilstrækkelige sociale kompetencer, men også barrierer i uddannelsessystemet og et arbejdsmarked, der ikke er tilstrækkeligt rummeligt, kan være medvirkende forklaringer.

 

 

Figurtekst:
Figuren viser tilknytningen til arbejdsmarkedet i tre grupper: 1) de 819 spastiske lammede, der indgik i undersøgelsen, 2) de 475 spastisk lammede, der gennemførte en normal skolegang samt 3) 4406 personer uden spastisk lammelse tilfældigt udtrukket i normalbefolkningen. Desuden viser figuren den procentvise andel af hver gruppe i henholdsvis: ’arbejde på lige vilkår’, ’studerende’, ’flex/skånejob og ’ikke i arbejde’.

Af:

Forskningsmedarbejder, Susan Ishøy Michelsen, Statens Institut for Folkesundhed. Tlf. 3920 7777, sim@si-folkesundhed.dk

 

Kilde:

Michelsen SI, Uldall P, Kejs AMT, Madsen M. Education and employment prospects in cerebral palsy. Dev Med Child Neurol 2005 47:511-517

 
Redigeret: 26.01.06