Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  18, 2006

Ulighed i dødelighed efter blodpropper i hjertet
 

Kort uddannelse og lav indkomst øger risikoen for død efter blodprop

Vi ved, at personer med kort uddannelse, lav indkomst eller manuelt arbejde har større risiko for at få hjertekarsygdom end personer med lang uddannelse, høj indkomst eller ikke-manuelt arbejde. Men vi har ikke vidst, om den samme sammenhæng også slår igennem på dødeligheden efter man har fået sygdommen.

 

Vi har derfor undersøgt dødeligheden efter en blodprop i hjertet i forhold til uddannelse og indkomst. 37.500 personer, som blev indlagt for første gang med en blodprop i hjertet i perioden 1995 - 2002 er blevet fulgt til udgangen af 2003. I gennemsnit 5 år. Undersøgelsen viser, at i aldersgruppen 30-64 år døde ca. dobbelt så mange patienter med en indkomst i den laveste 1/3 i forhold til patienter med en indkomst i den højeste 1/3. Se figuren. Ser man på kort (<10 år) og lang (>12 år) uddannelse, finder vi tilsvarende forskelle.

 

For at vurdere effekten af indkomst og uddannelse på dødeligheden er det nødvendigt at tage hensyn til forhold som bl.a. alder og konkurrerende sygdomme. Efter at der er taget hensyn til andre sygdomme ved indlæggelsen samt køn, alder, civil status og uddannelse, havde patienter i aldersgruppen 30 til 64 år, med en indkomst i den laveste 1/3, en risiko for at dø, der var 1,6 gange højere end patienter med en indkomst i den højeste 1/3.

 

Blandt patienterne i aldersgruppen 65 til 74 år var forskellen i dødelighed imellem de sociale grupper ikke så stor (fig.). Dette hænger bl.a. sammen med, at det er vanskeligere at måle de sociale indikatorer korrekt blandt ældre. Fx udlignes indkomstforskellene efter pensionen. Dog fandt vi, at patienter med lav indkomst havde en risiko for at dø, der var 1,3 gange højere end patienter med høj indkomst.

 

Vi kan altså ikke forklare hele forskellen i dødelighed ud fra forhold som fx forskelle i sygelighed blandt grupperne. Vi konkluderer derfor, at andre faktorer også medvirker til forskellen i dødelighed. Disse kan være forskelle i livsstilsfaktorer, vi ikke havde til rådighed i undersøgelsen, såsom rygestatus, kost- og motionsvaner. På Statens Institut for Folkesundhed undersøger vi aktuelt, om der er forskelle i den medicinske og kirurgiske behandling efter en blodprop i hjertet afhængig af social status.

 

 

 

 

 

 

Fig. Andelen af patienter med høj og lav indkomst, indlagt for første gang med blodprop i hjertet i perioden 1995 til 2002, der dør henholdsvis indenfor de første 30 dage og efter de første 30 dage fra indlæggelsen (bemærk at y-aksen har forskellig skala for henh. yngre og ældre patienter).

 

Undersøgelsen er støttet af Hjerteforeningen.

 

Af:

Læge Jeppe N. Rasmussen og forskningsleder Mette Madsen, Statens Institut for Folkesundhed.

 

Kontaktperson: Mette Madsen, Statens Institut for Folkesundhed. Tlf.: 3920 7777. E-mail: mm@si-folkesundhed.dk

Kilde:

Jeppe N. Rasmussen, Søren Rasmussen, Gunnar H. Gislason, Pernille Buch, Steen Z. Abildstrøm, Lars Køber, Merete Osler, Finn Diderichsen, Christian Torp-Pedersen, Mette Madsen. Mortality after acute myocardial infarction according to income and education. J Epidemiol Community Health. 2006 Apr;60(4):351-6.

 

 
Redigeret: 08.05.06