Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  20, 2005

Medicinering af blodpropper i hjertet
 

Lovende stigning i brug af hjertemedicin efter blodprop i hjertet

Blodprop i hjertet er en hyppigt forekommende sygdom i Danmark med høj dødelighed. Den korrekte medicinering efter en blodprop i hjertet kan dog heldigvis ændre forløbet i mere gunstig retning. Betablokkere og ACE-hæmmere*, præparater der bl.a. nedsætter blodtrykket, beskytter mod iltmangel til hjertet og forhindrer forværring af hjertesvigt. Begge præparater øger overlevelsen efter en blodprop i hjertet. Danske og internationale retningslinjer anbefaler derfor i dag, at disse præparater gives til stort set alle patienter, der har haft en blodprop i hjertet. Vi har indtil nu ikke haft konkret viden om, i hvilket omfang præparaterne bliver brugt i Danmark.

 

Nu viser en undersøgelse, at forbruget af betablokkere steg betragteligt i perioden fra 1995-2002. Fra 38% af patienterne, der indløste mindst en recept i 1995 til 68% i 2002, se figur 1. Dette forbrug ligger i dag på europæisk niveau, mens forbruget af ACE-hæmmere steg mere moderat, fra 25% i 1995 til 36% i 2002, se figur 2. Anvendelsen af dette præparat ligger fortsat under europæisk niveau. For begge præparater gælder det, at flere mænd end kvinder samt flere yngre end ældre patienter kom i behandling. Yderligere finder vi, for betablokkeres vedkommende, at relativt færre risikopatienter (patienter med samtidig diabetes eller hjertesvigt) kom i behandling i forhold til ikke risiko-patienter. For ACE-hæmmeres vedkommende gjorde det omvendte sig dog gældende.

 

Undersøgelsen er udarbejdet som et registerbaseret studie, der skulle klarlægge i hvor stort omfang danske patienter med blodprop i hjertet modtager behandling med betablokkere og ACE-hæmmere. Via Landspatientregisteret identificeredes alle patienter, der havde været indlagt med en førstegangs blodprop i hjertet i perioden 1995-2002. Blandt de 55.315 patienter der overlevede de første 30 dage efter udskrivelsen, undersøgtes hvor stor en andel der indløste mindst en recept på hhv. betablokkere eller ACE-hæmmere indenfor disse 30 dage. Receptoplysningerne blev indhentet via Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister.

 

Dødeligheden efter en blodprop i hjertet er faldet igennem den samme periode. Det øgede forbrug af betablokkere og ACE-hæmmere kan have været medvirkende til den positive udvikling, men også andre forhold har betydning, herunder øgningen i antallet af ballon-udvidelser og bypassoperationer igennem samme periode samt den større opmærksomhed omkring vigtigheden af livstilsændringer efter en blodprop i hjertet.

 

Figur 1

Andel af patienter, der modtager betablokkere

 

 

Figur 2

Andel af patienter, der modtager ACE-hæmmere

 

 

*angiotensin-konverterende enzymhæmmere

 

 

Af:

Jeppe Nørgaard Rasmussen og Gunnar Gislason
Kontaktperson: Christian Torp-Pedersen, professor, Bispebjerg Hospital. Tlf. 3531 6161

 

Kilde:

G. Gislason, SZ Abildstrom, JN Rasmussen, S Rasmussen, P Buch, I Gustafsson, J Friberg, N Gadsbøll, L Køber, S Stender, M Madsen, C Torp-Pedersen. Nationwide trends in the prescription of beta-blockers and angiotensin-converting enzyme inhibitors after myocardial infarction in Denmark, 1995–2002, Scandinavian Cardiovascular Journal. 2005; 39: 42–49.

 
Redigeret: 16.11.16