Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  21, 2005

Sundhedskonsekvensvurderinger
 

Sundhedskonsekvensvurderinger som løftestang for folkesundheden

En sundhedskonsekvensvurdering (SKV) er en vurdering af de fremtidige direkte eller indirekte sundhedsmæssige effekter på befolkningen af en strategi, et politikforslag, et program eller et projekt. Sundhedskonsekvensvurderinger skal afgrænses fra andre begreber som medicinsk teknologivurdering, risikovurdering, sundhedsøkonomiske analyser og fra evalueringsbegrebet.

Befolkningens sundhedstilstand påvirkes af mange faktorer uden for sundhedssektoren, de såkaldte sundhedsdeterminanter.

 

Aktiviteter i social-, bolig-, landbrugs-, miljø- eller trafiksektoren spiller en rolle som sundhedsfremmende faktorer eller som risikofaktorer for sundheden. En SKV er et redskab, som kan anvendes til at vurdere de fremtidige forventede virkninger på folkesundheden af en række planlagte aktiviteter i disse sektorer.

 

Formålet med at gennemføre sundhedskonsekvensvurderinger er at:

  • Fremme størst mulig sundhed i befolkningen
  • Sikre at strategier, politik, programmer og projekter, ikke har uønskede virkninger på folkesundheden
  • Opnå den største sundhedsmæssige værdi for de investerede midler
  • Skabe et godt grundlag for politiske beslutninger.

Som eksempel kan nævnes, at Arbejdsmiljøinstituttet har udarbejdet en SKV om gevinster ved forebyggelse af sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet. Heri har man vurderet, at etablering af godt arbejdsmiljø kan bidrage til at reducere omfanget af arbejdsulykker, ensidigt gentaget arbejde, hudproblemer og psykisk arbejdsmiljø. Fravær på grund af sygdom kan forebygges og SKV'en angiver omfanget af de samfundsmæssige omkostninger, der kan spares.

 

Statens Institut for Folkesundhed har netop udgivet en rapport om begreber, erfaringer og perspektiver i brugen af SKV i Danmark og internationalt. I rapporten fremgår det, at 21 kommuner og 4 amter svarede, at de har udarbejdet SKV. I rapporten er en omfattende samling af eksempler på sundhedskonsekvensvurderinger systematisk fremstillet. Syv eksempler fra amter, 14 fra kommuner, og 10 eksempler på sektorbaserede og tværsektorielle SKV'er fra såvel internationalt, centralt, regionalt og lokalt niveau.

 

Eksemplerne illustrer bl.a. de sundheds- og livskvalitetsmæssige gevinster, der forventes opnået

ved bestemte interventioner, og viser, at udarbejdelse af SKV kan påvirke politiske og administrative beslutningsprocesser. I Nordborg kommune har man siden 2003 systematisk anvendt SKV ved behandling af sager på byrådets dagsorden. Denne proces har ledt til udarbejdelse af alternativer og til ændring af beslutningsforslag.

 

Der findes i Danmark ingen offentlige, generelle anbefalinger om at anvende SKV, og de udarbejdes kun sjældent som beslutningsgrundlag for politisk administrative og faglige beslutninger.

 

Internationale organer som WHO og EU anbefaler en mere systematisk anvendelse af

sundhedskonsekvensvurderinger i forbindelse med vurdering af sektorpolitikkers

sundhedskonsekvenser. Det bør overvejes, om tiden i Danmark er moden til at anbefale en mere

systematisk anvendelse af sundhedskonsekvensvurderinger, som et element i vurdering af

sektorpolitikkers betydning for sundhedsudviklingen i Danmark.

Af:

Marie Louise Bistrup, Statens Institut for Folkesundhed

Kontaktperson: Marie Louise Bistrup, 3920 7777

Kilde:

Bistrup ML. Kamper-Jørgensen F. Sundhedskonsekvensvurderinger

Koncept. Perspektiver. Anvendelse i stat, amter og kommuner. Statens Institut for Folkesundhed, København, 2005.

 

Rapporten kan hentes som PDF-fil eller bestilles her.

 
Redigeret: 25.04.06