Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  24, 2005

Sociale forskelle i rygevaner
 

Langt færre rygere blandt højtuddannede end blandt lavtuddannede

Befolkningens rygevaner spiller en stor rolle for folkesundheden. Det gælder både med hensyn til risikoen for tidlig død og med hensyn til risikoen for at få reduceret livskvalitet på grund af rygerelaterede kroniske sygdomme. Rygning har desuden stor betydning for de sociale forskelle i sundhed og sygdom, da der er konstateret meget klare sociale forskelle i rygevaner og andre helbredsskadelige livsstilsfaktorer.

 

I 2000 angav 34% af voksne danskere i forbindelse med Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen, at de røg dagligt, hvilket er et klart fald i forhold til tidligere. Senere undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen viser et fortsat fald. I en vurdering af den forebyggende indsats over for rygning, er det vigtigt at se på, om dette fald gør sig gældende i alle sociale grupper i samfundet, eller om det kun er i visse grupper.

 

I figur 1 og 2 ses hvorledes rygemønstret har været blandt mænd og kvinder i forskellige generationer og i grupper med forskelligt uddannelsesniveau.

 

Mænd

Blandt de ældste mænd (67-79 år) ses til højre i figuren, at meget store andele af alle har været rygere på et tidspunkt (76,9 % - 86,9 %), og der er ikke markante forskelle mellem de forskellige uddannelsesgrupper. Mange af disse rygere er holdt op med at ryge, således at andelen af dagligrygere er nede på mellem 46,3 % blandt dem med kortest uddannelse og 26,0 % blandt dem med længst uddannelse. Uddannelsesgrupperne er markeret for neden i figuren i grupperne 10 år til 15+, dvs fra mere end 10 års uddannelse til 15 års uddannelse - højeste socialgrupper ligger således til højre i figuren.

 

Går man til de yngre årgange ses klart, at de bedst uddannede i meget mindre omfang i det hele taget begynder at ryge end de dårligste uddannede. Andelen der begynder at ryge, er dog også faldet for de dårligst uddannede mænd. Andelen der holder op med at ryge, er nogenlunde den samme i de forskellige uddannelsesgrupper.

 

Kvinder

For kvindernes vedkommende er mønstret lidt anderledes, især for de ældste kvinder. Her fremgår det, at det at begynde at ryge var et udpræget "overklasse" fænomen, idet flere af de højtuddannede begyndte at ryge end de lavtuddannede. Blandt de højtuddannede, er der ikke så mange, der begynder at ryge, ligesom der heller ikke er så mange aktuelle rygere, hvis man sammenligner med de lavtuddannede.

 

Det overordnede billede er en tendens til øgede sociale forskelle i rygning, selv om den generelle forekomst i befolkningen viser et fald. Denne tendens skyldes både en udvikling i andelen, der begynder at ryge, og en udvikling i andelen, der fortsætter med at ryge.

 

 

 

 

 

Af:

Niels Kristian Rasmussen, Statens Institut for Folkesundhed. Tlf. 3920 7777

Kilde:

Mette Kjøller og Niels Kr Rasmussen. Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 & udviklingen siden 1987. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2002.

 
Redigeret: 17.06.05