Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  34, 2005

Efterløn og social ulighed i sundhed
 

Funktionsindskrænkning blandt ældre fordelt på uddannelse

Befolkningens ændrede alderssammensætning udfordrer velfærdssamfundet og har bl.a. været baggrunden for, at Velfærdskommissionen blev nedsat. Finansieringen af velfærdsordningerne i en befolkning, hvor der bliver flere ældre og færre erhvervsaktive, er et af problemerne i fokus. En tidligere undersøgelse af udviklingen i den gennemsnitlige levetid og den forventede levetid med godt helbred viste, at de senere års stigning i restlevetiden i Danmark også gælder for ældre danskere. Men det vigtigste budskab var, at forventet levetid uden funktionsindskrænkning er steget for ældre. Se Ugens tal 14 - 2005.

 

Imidlertid er der stor social ulighed i ældres forventede levetid og helbred. En ny beregning fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at 60-årige mænd med en højere uddannelse kan forvente at leve 2,8 år længere end lavtuddannede. Samtidig må den lavtuddannede mand forvente flere leveår med funktionsindskrænkning: 4,3 år mod 3,5 år for den højtuddannede (se tabellens højre kolonne). 60-årige kvinder med en høj uddannelse lever i gennemsnit 2,3 år længere end dem med en lav uddannelse, som endda må forvente at leve 1,9 år længere med funktionsindskrænkning end kvinder med en høj uddannelse (7,7 år for de lavtuddannede og 5,8 år for de højtuddannede). Analyserne tegner derfor et billede af et ulige sundheds-Danmark, hvor de højtuddannede lever længere og har færre år med funktionsindskrænkninger i kontrast til de lavtuddannede, der lever kortere og har flere leveår med funktionsindskrænkning.

 

Både i den internationale forskning og i den internationale sundhedspolitiske debat diskuterer man mulighederne for at mindske den sociale ulighed i sundhed. Analysen er relevant for denne debat.

 

En af intentionerne med efterlønsordningen var, at helbredsmæssigt nedslidte og syge skulle kunne træde ud af arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Nedslidning manifesterer sig fx ved funktionsindskrænkning og resultaterne viser, at efterlønsordningen har forskellig relevans i forskellige socialgrupper. Spørgsmålet er, om ordningen fortsat bør omfatte alle, og hvordan en justering eller revision kan tage højde for den sociale ulighed i sundhed.

 

Tabellens tal er baseret på instituttets sundheds- og sygelighedsundersøgelse i 2000, hvor de ældre er blevet spurgt om funktionsniveau. God funktion dækker fysisk mobilitet og kommunikationsfærdigheder, idet en person anses for at leve uden funktionsindskrænkning, hvis vedkommende uden større besvær kan 1) gå 400 meter uden at hvile, 2) gå op og ned ad trapper, 3) bære 5 kg, 4) læse en almindelig avistekst, 5) høre en normal samtale mellem tre eller flere personer og 6) tale. Disse oplysninger er sammenholdt med dødelighedsdata opdelt på uddannelsesniveau fra Danmarks Statistik. Uddannelse er opdelt i 3 niveauer: De lavtuddannede omfatter personer med højst 10 års skolegang evt. suppleret med uddannelse svarende til basisår på efg eller HG. Mellem-niveauet udgøres af dem, der har studenter- eller hf-eksamen eller en faglig uddannelse, mens de højt uddannede omfatter personer med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse.

 

Tabel:

Forventet restlevetid og forventet levetid uden og med funktionsindskrænkning hos 60-årige danskere i 2000 opdelt på uddannelsesniveau.
 

Af:

Programkoordinator Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed. Tlf. 3920 7777

Kilde:

Analyse baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 og dødelighedsdata fra Danmarks Statistik.

 
Redigeret: 05.04.06