Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  35, 2005

Efterløn og sundhed
 

Helbredstilstanden blandt 60–64-årige erhvervsaktive, efterlønsmodtagere og førtidspensionister

Efterløn og sundhedskonsekvensvurdering

En af de vigtige grunde til i sin tid at indføre efterlønsordningen var sundhedshensynet til ældre personer på arbejdsmarkedet. Der kunne være tale om erhvervsaktive med dårligt helbred og som derfor ønskede at trække sig fra arbejdsmarkedet. Der kunne også være tale om erhvervsaktive med rimeligt godt helbred før 60-års alderen, men hvis krop og psyke ikke kunne klare de fortsatte belastninger i erhvervet - og hvor en tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet kunne være af forebyggende karakter for at beskytte helbredet.


Når vi i dag skal give bidrag til en sundhedskonsekvensvurdering af en eller flere forskellige efterlønsordninger, er der flere forskellige spørgsmål, der skal stilles:

 

  • Spørgsmål 1: Adskiller efterlønsmodtagere sig helbredsmæssigt fra erhvervsaktive og fra førtidspensionister? Hvis gruppen af efterlønsmodtagere er helbredsbelastede, kunne dette teoretisk set være et argument for, at helbredsbelastede personer på arbejdsmarkedet benytter efterlønsordninger til at beskytte helbredet mod yderligere forværring. I denne Ugens tal for folkesundhed svarer vi på, om der er helbredsforskelle mellem 60-64-årige erhvervsaktive, efterlønsmodtagere og førtidspensionister.

  • Spørgsmål 2: Findes der undersøgelser, der følger bestemte gruppers helbred og afgang fra arbejdsmarkedet? Er der i disse undersøgelser noget, der tyder på, at sundheds- og helbredsargumentet spiller nogen reel rolle for beslutningen om at gå på efterløn? Dette svarer Ugens tal for folkesundhed i næste uge på for sygeplejerskernes vedkommende.

  • Spørgsmål 3: Findes der undersøgelser, der belyser, om belastningen i arbejdslivet ved at være på arbejdsmarkedet efter 60-års alderen, er af en sådan karakter, at det udgør en trussel mod sundheden og helbredet? Vi har ved instituttet datamaterialer, der kan bidrage til at svare på spørgsmålet, men har ikke gennemført analyserne.

  • Spørgsmål 4: Kunne de penge, der i dag bindes i efterlønsordningen for mennesker, som har et godt helbred og som betragter efterlønsordningen som et alment velfærdsgode, alternativt anvendes til at opnå bedre sundhed for ældre over 60 år? Dette spørgsmål kan sundhedsøkonomer muligvis svare på.

Adskiller efterlønsmodtagere sig helbredsmæssigt fra erhvervsaktive og fra førtidspensionister?

Statens Institut for Folkesundhed laver med jævne mellemrum befolkningsundersøgelser af danskernes sundhed og sygelighed og om forhold af betydning herfor - fx risikofaktorer i livsstil og levevilkår. I den seneste undersøgelse fra 2000 deltog næsten 17.000 personer, heraf 978 i aldersgruppen 60 - 64 år. Data indsamles ved personligt interview i svarpersonens hjem og gennemføres af professionelle interviewere. Der afgives mange oplysninger og der anvendes ca. 45 minutter på hvert interview.

Undersøgelsen fra 2000 giver mulighed for at give en ganske detaljeret dokumentation af helbredstilstanden blandt de 60-64-årige i og uden for arbejdsmarkedet.

Når man skal sammenligne helbredstilstanden i forskellige befolkningsgrupper i og uden for arbejdsmarkedet, er det vigtigt at se om grupperne er identiske i forhold til køn, alder og uddannelse. Sammenlignet med alle 60-64-årige er der i denne undersøgelse en underrepræsentation af erhvervsaktive kvinder og en overrepræsentation af kvindelige førtidspensionister. Andelen af erhvervsaktive aftager med stigende alder, medens billedet er modsat blandt efterlønsmodtagere. Uddannelsesniveauet er højere blandt de erhvervsaktive end blandt efterlønsmodtagere og førtidspensionister. På grund af de demografiske og uddannelsesmæssige forskelle, er der i analyserne taget højde for netop disse faktorer.

Analysen af de 60-64-årige erhvervsaktives, efterlønsmodtageres og førtidspensionisters helbredssituation viser, - jf. tabellen - at efterlønsmodtagerne har lidt dårligere helbredsrelateret livskvalitet, lidt dårligere helbredstilstand og lidt større forbrug af ydelser fra sundhedsvæsenet end erhvervsaktive i samme aldersgruppe. Forskellene mellem de to grupper er relativt små, men ganske systematiske. Der er kun relativt få signifikante forskelle mellem de to grupper, hvilket bl.a. kan hænge sammen med materialets begrænsede størrelse.


Analysen viser endvidere, at førtidspensionisters helbredssituation er markant dårligere end såvel erhvervsaktives som efterlønsmodtageres.

 

Tabeltekst: Køns- og aldersstandardiserede forekomster for forskellige mål for helbredsrelateret livskvalitet, sygelighed og brug af sundhedsvæsenet blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtager og førtidspensionister. I procent.

 

 

Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000.

1) Statistisk signifikant forskel på efterlønsmodtagere og erhvervsaktive

2) Statistisk signifikant forskel på førtidspensionister og erhvervsaktive.

 

Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet et særligt notat: Helbredsstatus blandt erhversaktive, efterlønsmodtagere og førtidspensionister. Det kan hentes som PDF-fil her.

Af:

Finn Kamper-Jørgensen, direktør, Statens Institut for Folkesundhed. Tlf. 3920 7777

 
Redigeret: 01.09.05