Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  36, 2005

Efterløn blandt sygeplejersker
 

Sygeplejersker trækker sig tidligt fra arbejdsmarkedet

Der er mangel på sygeplejersker i Danmark, og meget tyder på, at den vil øges i de kommende årtier. Manglen på sygeplejersker skyldes blandt andet, at de fleste sygeplejersker går på efterløn frem for at fortsætte i arbejde til folkepensionsalderen. Derudover vælger mange sygeplejersker at gå på efterløn allerede som 60-årige.  
 

En ny dansk undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed har belyst, hvilke helbredsmæssige, livsstilsmæssige, sociodemografiske og arbejdsmæssige faktorer, der har betydning for sygeplejerskers tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Datamaterialet stammer fra den Danske Sygeplejerskekohorte, der er blevet samkørt med oplysninger om erhvervsaktivitet fra registerdata fra Danmarks Statistik i perioden 1993 til 2002. Studiepopulationen udgøres af i alt 5.538 sygeplejersker, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen i 1993.

 

I nedenstående figur vises andelen i procent, der går på efterløn, fordelt efter alder ved tilbagetrækning. I alt 3.710 sygeplejersker, der i 1993 var mellem 51 og 59 år, går på efterløn i perioden fra 1993 til 2002. Dette svarer til 67 % af alle deltagende sygeplejersker. Ca. halvdelen af de sygeplejersker, der går på efterløn, forlader arbejdsmarkedet ved minimumsgrænsen på 60 år.

 

Blandt 4.649 sygeplejersker med godt helbred valgte 3.049, svarende til 67 %, at gå på efterløn, mens 505 ud af 700 sygeplejersker med nogenlunde, dårligt eller meget dårligt helbred går på efterløn. Dette svarer til 72 %.

 

Sygeplejersker, som oplever fysisk anstrengelse i arbejdet, højt arbejdstempo og/eller ringe indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet, har større sandsynlighed for at gå på efterløn frem for at fortsætte til folkepensionsalderen. Disse arbejdsmiljøfaktorer har dog kun marginal betydning for sygeplejerskers tilbagetrækningsmønster. Undersøgelsen er tilrettelagt således, at sygeplejerskernes oplysninger om arbejdsmiljø godt kan ligge nogle år forud for tidligste efterlønstidspunkt som 60-årig.

 

Enlige sygeplejersker har mindre sandsynlighed for at gå på efterløn sammenlignet med gifte sygeplejersker. De sygeplejersker, hvis ægtefæller er uden for arbejdsstyrken, har større sandsynlighed for at gå på efterløn sammenlignet med sygeplejersker, hvis ægtefæller er erhvervsaktive.

 

Tilbagetrækningen er også påvirket af økonomiske forhold, idet sygeplejersker, der årligt tjener mindre end 250.000 kr., har større sandsynlighed for at afslutte deres arbejdsliv ved at gå på efterløn, sammenlignet med sygeplejersker, der har en højere indtægt.

 

Sammenfattende viser undersøgelsen, at en stor andel af sygeplejerskerne vælger at gå på efterløn, selvom de fleste af disse oplyser, at de har et godt helbred og ikke er specielt belastede i deres arbejde. Stramningen af lovgivningen i 1999 i adgangen til efterløn har også påvirket sygeplejerskerne, så færre nu forlader arbejdsmarkedet tidligt. Den vigtige begrundelse for indførelsen af efterløn – vores helbred – gælder fortsat i dag. En mindre gruppe sygeplejersker har nemlig dårligt helbred og forlader arbejdsmarkedet med efterløn, så snart dette er muligt.

 

Figurtekst: Andel af de 5.538 sygeplejersker, der går på efterløn i perioden 1993-2002, i forhold til alder ved tilbagetrækning.

 
Af:

Karina Friis, Statens Institut for Folkesundhed.

Kontaktperson: Yrsa Andersen Hundrup, Statens Institut for Folkesundhed. Tlf. 3920 7777

Kilde:

Friis K, Ekholm O, Hundrup YA. Faktorer af betydning for sygeplejerskers tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Statens Institut for Folkesundhed, 2005 .


Rapporten kan hentes som PDF-fil her.

 
Redigeret: 16.11.05