Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  42, 2005

Social ulighed og medicinsk behandling af hjertekarsygdomme
 

Ingen social ulighed i den medicinske behandling af hjertekarsygdomme

For langt de fleste sygdomme gælder det, at de dårligst stillede har den største andel syge. Derfor er det også vigtigt, at de dårligst stillede grupper har adgang til den behandling, de har behov for. En af de hyppigste sygdomsbehandlinger er brug af medicin. Vores undersøgelse viser, at mønstret for brug af medicin meget systematisk afspejler mønstret for sygdom, og man kan derfor konkludere, at den sociale ulighed ikke slår igennem, når det drejer sig om den medicinske behandling af hjertekarsygdomme. Alle har lige adgang til medicinsk behandling for så vidt angår hjertekarsygdomme.

 

Befolkningens medicinbrug kan måles på flere måder, men de giver ikke nødvendigvis det samme resultat. I sundheds- og sygelighedsundersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed svarer alle på et spørgsmål om regelmæssig medicinbrug. Tabellen viser, at 15% af befolkningen regelmæssigt bruger medicin for hjertekarsygdomme, men kun 7% angiver, at de lider af en hjertekarsygdom. At andelen af medicinbrugere er dobbelt så høj som andelen, der angiver, at de lider af en hjertekarsygdom, hænger sandsynligvis sammen med, at medicinbrugere synes, at deres sygdom er velkontrolleret, og derfor ikke rapporterer fx forhøjet blodtryk som en langvarig sygdom. Desuden er det muligt, at mange ikke opfatter forhøjet blodtryk som en sygdom.

 

Der ses en meget klar tendens til, at forekomsten af denne type sygdom såvel som brug af medicin for hjerte og kredsløb er større i grupperne med kort uddannelse end i grupperne med lang uddannelse. I gruppen med højst 10 års skolegang er der således næsten tre gange så mange med hjertekarsygdom, som i grupperne med over 13 års skolegang.

 

Supplerer man informationerne om selvrapporteret brug af medicin for hjertekarsygdomme med endnu en datakilde, ses det samme mønster. Tallene i den tredje kolonne stammer fra en receptdatabase på Fyn, kaldet OPED (Odense PharmacoEpidemiologic Database), der indeholder data om de lægemidler, fynboerne køber på apoteket. Det ses, at 21% af de voksne fynboer indenfor to år har hentet medicin for hjertekarsygdomme på apoteket, og at der er en tydelig stigning i forhold til faldende uddannelsesniveau.

 

Den højere forekomst af medicinbrug i receptdatabasen skyldes, at man her måler, hvor mange der har hentet mindst én recept på medicin for hjertekarsygdomme indenfor to år, mens man i sundheds- og sygelighedsundersøgelsen spørger interviewpersonerne om regelmæssig medicinbrug.

 

Der ses altså umiddelbart store forskelle mellem uddannelsesgrupperne. Men det er vigtigt at tage højde for alders- og kønsfordelingen i uddannelsesgrupperne, idet der eksempelvis er relativt flere ældre mennesker blandt dem med en kort uddannelse i forhold til dem med en lang uddannelse.

 

Der er et fald i forekomsten for både hjertekarsygdomme, regelmæssig brug af medicin for hjerte og kredsløb og for medicinbrug målt ved hjælp af køb af recepter ved stigende uddannelsesniveau. Selvom lighedsprincippet vedrørende adgang til medicin er opfyldt, betyder det ikke nødvendigvis at andre lighedsprincipper også er det. Eksempelvis er den sociale ulighed i forekomsten af sygdommene tydelig.

 

 

 

Tabeltekst:

Alders- og kønsstandardiserede prævalens ratioer (SPR). En SPR over 100 viser, at der i uddannelsesgruppen er flere syge og flere medicinbrugere end man skulle forvente, også efter alders- og kønsstandardisering, og omvendt for SPR under 100.

Er der * ved den pågældende SPR betyder det, at der er signifikant forskel i den pågældende uddannelsesgruppe i forhold til hele befolkningen.

Af:

Merete W. Nielsen, adjunkt og Ebba Holme Hansen, professor, begge Danmarks Farmaceutiske Universitet. Tlf.: 3530 6344.

Kilde:

Nielsen MW, Gundgaard J, Hansen EH, Rasmussen NK. (2005) Use of six main therapeutic groups across educational groups: self-reported survey and prescription records. Journal of Clinical Pharmacy and Therapeutics, 30, 259-269.

 
Redigeret: 13.10.16