Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  50, 2005

Sociale forskelle i sundhedsadfærd
 

Øget social ulighed i rygning og motion, men reduceret for alkohol

I årene 1987 til 2000 var der relativt flere veluddannede, der kvittede tobakken, sammenlignet med folk med en kortere uddannelse. Det betyder, at den sociale ulighed i rygning er vokset i perioden. Det er velkendt, at der er flere rygere i de lave uddannelsesgrupper, men det nye, vi ønskede at undersøge i denne Ugens tal for folkesundhed, var udviklingen i social ulighed i sundhedsadfærd over tid. I denne Ugens tal beskæftiger vi os primært med rygningen.

 

Tallene stammer fra de nationalt repræsentative Sundheds- og Sygelighedsundersøgelser (SUSY), som Statens Institut for Folkesundhed har gennemført i 1987, 1994 og 2000. Beregningerne er udført i forbindelse med et notat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed.

 

Figuren illustrerer udviklingen i den sociale ulighed i rygning. Der er en social sammenhæng i rygeadfærd, idet andelen af rygere falder med stigende uddannelseslængde. I 1987 angav 50% af voksne danskere med en uddannelse på 10 år eller derunder, at de røg dagligt, mod 35% blandt dem med 15+ års uddannelse. I år 2000 var disse procentdele faldet til henholdsvis 45% blandt dem med en uddannelse på 10 år eller derunder og 22% blandt de mest veluddannede med 15+ års uddannelse. Faldet i andelen af rygere var altså størst blandt de veluddannede.

 

Figuren viser også, at faldet i andelen af rygere fra 1987 til 1994 var størst i gruppen med 15+ års uddannelse, men at befolkningen med kortere uddannelse siden er fulgt efter. Den stigende sociale ulighed i rygning kan derfor også tolkes som en udvikling, hvor dem med længst uddannelse starter en positiv sundhedsadfærd, der over en årrække følges op blandt de med en kortere uddannelse.

 

For fysisk aktivitet i fritiden fandt vi en tilsvarende tendens til øgede forskelle i den sociale ulighed, idet navnlig kvinder med lang uddannelse er blevet mere aktive i perioden 1987 til 2000. For alkoholforbrug ses ligeledes en tendens til, at dem med længst uddannelse drikker mindre over tid, men da der samtidig er en tendens til, at de lavest uddannede i perioden har øget alkoholforbrug, ses for alkoholforbrug en reduceret social ulighed. Denne tendens illustrerer, at reduktion af den sociale ulighed i sundhedsadfærd ikke entydigt kan betragtes som et mål for positiv sundhedsadfærd i befolkningen.

 

 

Figurtekst: Dagligrygere fordelt på personer med forskellig uddannelseslængde i perioden 1987-2000. Køns- og aldersstandardiseret.

 

 

 

Af:

Esther Zimmermann og Tine Curtis, Statens Institut for Folkesundhed.

Kontaktperson: Forsker, Tine Curtis. Tlf.: 3920 7777

Kilde:

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark.

Notatet kan downloades her.

 
Redigeret: 15.12.05