Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  40, 2004

Ulighed i sundhed og rygning
 

Kan tobaksrygning forklare den sociale ulighed i sundhed?

Rygere lever ca. 7 år kortere end aldrig-rygere, ligesom rygere har flere år med dårligt helbred end aldrig-rygere. Ser man på uddannelsesniveau, er der færre rygere blandt højtuddannede end lavtuddannede, samtidig med at dødeligheden er lavere blandt højtuddannede end lavtuddannede.

 

Ikke just ny viden, men det kunne være nærliggende at spørge: I hvilket omfang kan sociale forskelle i sygelighed og dødelighed - at højtuddannede er mindre syge og lever længere end lavtuddannede - forklares ved sociale forskelle i rygevaner? Dette spørgsmål har vi belyst ved at beregne forventet restlevetid og forventet levetid uden langvarig sygdom i forskellige uddannelsesgrupper opdelt i rygere og ikke-rygere.

 

Konklusionen på undersøgelsen er, at tobaksrygning er stort set lige skadelig uanset uddannelsesniveau, og ikke forklarer den sociale ulighed i forventet levetid og levetid uden langvarig sygdom. Derfor ligger der andre årsager end rygning til grund for forskelle i sygelighed og dødelighed mellem højt- og lavtuddannede. Årsager som denne undersøgelse dog ikke kommer ind på.

 

I undersøgelsen er uddannelse opdelt i tre niveauer: De lavtuddannede omfatter personer med højst 10 års skolegang evt. suppleret med basisår på efg eller HG. Mellemniveauet udgøres af dem, der har studenter- eller Hf-eksamen eller en faglig uddannelse, mens de højtuddannede omfatter personer med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse.

 

Den forventede restlevetid for 30-årige er 45,2 år for alle mænd og 49,6 år for alle kvinder. Forskellen mellem aldrig-rygere og storrygere er 8,5 år. En storryger ryger mindst 15 gram tobak (fx 15 cigaretter) dagligt. Forventet levetid uden langvarig sygdom for en 30-årig mand, der aldrig ryger, er 59,7% af restlevetiden. Det tilsvarende tal for en storrygende 30-årig mand er 52,8% af restlevetiden.

 

Rygning påvirker forventet levetid uden langvarig sygdom uanset uddannelsesniveau. Fx er andelen af forventet levetid uden langvarig sygdom for højtuddannede mænd 65,5% for aldrig-rygere, men kun 55,4% for stor-rygere. De tilsvarende andele blandt mænd med et lavt uddannelsesniveau er 55,0% for aldrig-rygere og 50,9% for stor-rygere. For kvinder ses lignende forskelle.

 

 

Figuren viser den sociale ulighed i forventet restlevetid og forventet levetid uden langvarig sygdom for 30-årige danske mænd og kvinder opdelt i aldrig-rygere, eks-rygere og rygere. Uligheden i forventet levetid uden langvarig sygdom blandt aldrig-rygere er mindre blandt kvinder end mænd, mens den for storrygere er størst for kvinder. Af figuren fremgår også, at rygningens sundhedsskadelige effekt gælder på alle uddannelsesniveauer

Af:

Henrik Brønnum-Hansen og Knud Juel

Kilde:

Brønnum-Hansen H, Knud Juel. Impact of smoking on the social gradient in health expectancy in Denmark. Journal of Epidemiology and Community Health 2004;58:604-610

 
Redigeret: 18.10.04