Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  41, 2003

Unges sundhedsadfærd
 

Fortrolig kontakt med forældre betyder noget for de unges sundhedsadfærd

Vi går alle rundt med en formodning om, at det på flere måder har betydning at have en god og fortrolig kontakt til vore børn. Men hvad betyder en fortrolig forældrekontakt egentlig for unges sundhedsadfærd? Det har undersøgelsen ”Børns sundhed ved slutningen af skolealderen” givet et indblik i.

 

I undersøgelsen blev de unge spurgt om, hvem de kan tale med (fx far, mor, kammerater,  kæreste), når der er noget, der virkelig plager dem. 61% af drengene og 43% af pigerne havde nemt eller meget nemt ved at tale med faderen, og 72% af drengene og 74% af pigerne med moderen. Hvis den unge havde mindst én forælder, som det var nemt at tale med, var der tale om fortrolig forældrekontakt, og det havde 77% af både drenge og piger. Og hvis den unge tilsvarende havde mindst én kammerat uanset køn, som det var nemt at tale med, var der tale om fortrolig kammeratkontakt. Det havde 82% af drengene og 93% af pigerne.

 

De unge, der både har fortrolig forældrekontakt og fortrolig kammeratkontakt kaldes i det følgende: integrerede (69% af alle); de der kun har forældrene at tale fortroligt med: voksenorienterede (8%); de, der kun kan tale fortroligt med kammerater: kammeratorienterede (19%) og de, der ikke har nogen at tale fortroligt med: isolerede (4%).

 

Tabellen viser forskellene i sundhedsadfærd i de fire grupper. Der er tale om statistisk sikre forskelle mellem grupperne ved alle de typer af sundhedsadfærd, der er vist. Det ses, at flest af de voksenorienterede har sunde vaner, flere end af de isolerede unge. Og at de kammeratorienterede oftere har usunde vaner, end de integrerede unge har. Det kan tolkes således, at usunde vaner hos kammerater især kan smitte, hvis der ikke er en fortrolig forælder, der kan fungere som en støtte – ved at gå imod de usunde vaner som rygning og indtagelse af alkohol. At have en fortrolig forælder understøtter også sunde vaner som at spise morgenmad dagligt og altid bruge sikkerhedssele i en bil.

 

 

Sunde og usunde vaner hos ca. 3300 unge, opdelt efter om de unge har fortrolig forældrekontakt og kammeratkontakt. I procent.

 

 

 

 

Integrerede
+

 forældrekontakt

+ kammeratkontakt

 

Kammerat-orienterede
+

 forældrekontakt

+ kammeratkontakt

 

Voksen-

orienterede

+

forældrekontakt

 kammeratkontakt

 

 

Isolerede

  -

 forældrekontakt

-

kammeratkontakt

 

Tror selv man kan gøre noget for sit helbred

 

 

73

 

 

67

 

 

69

 

 

68

 

Dagligt morgenmad

 

75

 

66

 

85

 

75

 

Dagligt grøntsager

 

39

 

29

 

34

 

24

 

Dagligt frugt

 

49

 

40

 

38

 

33

 

Altid sikkerhedssele

 

58

 

54

 

63

 

50

 

Ryger

 

24

 

36

 

             9

 

17

 

Øl mindst ugentligt

 

30

 

37

 

17

 

18

 

Prøvet hash

 

15

 

23

 

              5

 

11

 

Ikke sportsaktiv

 

17

 

21

 

20

 

26



 

Af:

Anne Nielsen og Mette Madsen, Statens Institut for Folkesundhed, tlf.: 39 20 77 77. E-mail: amn@si-folkesundhed.dk; mm@si-folkesundhed.dk

Kilde:

Petersen T, Nielsen A, Paludan M, Rasmussen S, Madsen M. Børns sundhed ved slutningen af skolealderen. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2000

 
Redigeret: 16.03.17